"Vold kan både være en reel handling eller en trussel mod et andet menneske. Volden kan have til hensigt at krænke en anden persons integritet, at skade eller påføre smerte mod en anden person. At være vidne til volden, såvel som selv at blive udsat for volden, kan have samme følgevirkninger."
Kilde: Socialstyrelsen
Volden kan være foregået i barn- og ungdommen eller som voksen, hvor konsekvensen er nedsatte livsfunktioner. Traumereaktioner og senfølger gør, at den voldsramte kan have svært ved at magte en hverdag, et arbejde eller et studie samt kan mangle overskud til omsorg for sig selv og sine eventuelle børn. Målet med projekt 'Livet efter vold' er at opbygge deltaggernes ressourcer, livskvalitet og funktionsniveau, så de i højere grad mestrer eget liv og også kan fungere som en ressource i familien samt i samfundet som helhed.
Senfølgerne efter traumer kan eksempelvis være:
Har man oplevet vold, går det ud over forholdet til ens krop, psyke og relationer. Har man været udsat for fysisk og seksuel vold, kan man komme til at opleve selvhad og kropshad. Har man oplevet psykisk og økonomisk vold, nedbrydes forholdet til en selv og man kan miste tilliden til både sig selv og andre.
Volden sætter dybe spor, der bevirker at evnen for konstruktiv selvomsorg mistes, ligesom fornemmelsen af egne grænser er præget af uklarhed i en grad, at andre kan overskride disse igen og igen. Det betyder, at negative mønstre kan gentages, og at man derfor kan ende i dårlige forhold eller i isolation, som følge heraf. Mange kvinder er traumatiserede og har brug for kvalificeret hjælp for at bryde den negative spiral, der omfatter manglende overskud til hverdagen, risiko for langvarige sygemeldinger, et ustabilt tilhørsforhold til arbejdsmarkedet og få eller ingen fællesskaber med andre.
Det er vigtigt at finde fodfæstet igen ved at lære at mærke sig selv, og derved blive kraftfuld i sit udtryk og kunne tage vare på sig selv. Behovet for hjælp er der.
Læs mere om projekt Livet efter vold her.
[1] https://sbst.dk/voksne/vold-i-naere-relationer/viden-om-vold/voldens-konsekvenser samt erfaringer fra andre typer af forløb
Metoderne i foreningens projekter trækker på evidensbaserede metoder både med afsæt i naturterapi[1], kunstterapi[2], musik og kropsterapi[3] samt tager afsæt i narrative, neuropsykologiske, metakognitive, gruppepsykologiske og psykomotoriske tilgange.
I naturterapien handler det om nærvær, kontakt til og sansning af naturen til at beroligelse af nervesystemet, der er stresset efter voldsomme oplevelser.
I kunstterapien handler det om at være i kontakt med sin individuelle kreativitet, der er nøglen til meningsfuldhed, glæde, livskraft og sunde fællesskaber. Det er direkte adgang til potentialet og dermed til at være i ro med sig selv. Derfor udgør arbejdet med de kreative processer en vigtig del af forløb til selv-helbredelse.
Musisk handler det om at finde sin egen rytme, lyd og stemme i et fællesskab, hvor du både kan holde dig egen lyd , stemme og rytme og samtidig være en del af et fællesskab.
I kropsterapien handler det om, at kroppen husker voldsomme oplevelser. Nervesystemet er vedvarende i alarmberedskab og musklerne spænder op og kan give smertefulde tilstande. De indre organer får ikke mulighed for restitution og kroppen belastes af stresshormoner. Tilstande, der kan føre til inflammation i kroppen, depressioner, stress, udmattelse og angst[4]. Psykomotorisk terapi giver redskaberne til at regulere nervesystemet, styrke både fysiske, psykiske og sociale ressourcer samt styrker kropsbevidstheden og håndteringen af svære følelser.
De narrative metoder giver adgang til ubevidste mønstre, der fastholder voldsramte i negativ gentageadfærd og skaber mulighed for ændring af mønstrene. Derudover kan det at skrive og at omfortælle sin historie med sig selv, som helt frem for offer, være med til at styrke personens empowerment.
Den neuropsykologiske tilgang handler om at afbalancere aktiviteten i nervesystemet ved hjælp af fokus på ro, hvile og et passende arousalniveau overfor kamp-, flugt- og kollapstilstande.
Metakognitivt arbejdes der med at gøre op med kvindens negative overbevisninger, der kan føre til selvdestruktiv adfærd, tankemylder og angstfremkaldende bekymringer. Der fokuseres på at styrke kvindernes selv, selvfølelse og selvværd.
Socialpsykologisk er der fokus på gruppedynamik, samhørighed og konflikthåndtering.
Psykomotorisk arbejdes der med sammenhængen mellem krop og psyke ved brug af værktøjer til selvberoligelse, grænsesætning og empowerment.
[1] (Stigsdotter, Corazon, Nyed, Larsen, & Fjorbak, 2018)
[2] (Reynolds, 2000)
[3] (Rosendahl, Sattel, & Lahmann, 2021)
[4] (McFarlane, 2010) (Naviaux, 2014) (Van der Kolk, 2015)
Oversigt over andre tilbud:
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
